Bloggen

Google Chrome planlægger at sætte en stopper for annoncer

Bo Dahl Andersson

27. april 2017

Ny lov slår hårdere ned på skjult reklame

Bo Dahl Andersson

26. april 2017

Vil du til tops på Google? Sørg for, at din webshop er mobiloptimeret

Bo Dahl Andersson

11. april

Persondata: Fremtidens mest værdifulde handelsvare

Bo Dahl Andersson

13. marts 2017

Online marketing metrics – disse 10 bør du kende til og måle på

Bo Dahl Andersson

27. februar 2017

Bloggere er blevet meningsdannere og influencers

Bo Dahl Andersson

6. februar 2017

Video video

Trine Lyngsø

23. januar 2017

Produkter

Brochure

Website

Banner

Film

Annonce og avis

Outdoor

Kan Google Fiber blive tv-reklamens revival?

Okay, den traditionelle tv-reklame har jo egentlig ikke rigtigt været dømt ude – det er stadig en populær kanal til awareness- og interesse-kampagner, fordi den rammer bredt. Men det er en dyr løsning. Især for brands og virksomheder med smalle målgrupper, fordi det er så svært, hvis vi ikke ligefrem skal kalde det umuligt, at segmentere tv-seerne. Så i stedet for at ramme målgruppen præcist, skydes der med spredehagl, hvilket selvfølgelig bevirker at der bruges rigtig meget krudt på at ramme ”de forkerte” targets, for hvem reklamen bare er støj.

Strine Horsbøl

Men så var det jo, at den digitale videoannoncering kom ind i billedet. Den digitale videoannoncering - f.eks. i form af pre-rolls - giver som bekendt mulighed for langt mere præcist at målrette reklamen mod en bestemt kundegruppe end de traditionelle tv-reklamer gør, fordi segmenteringen er baseret på brugerdata fra  cookies og eventuelle log-in oplysninger. Den præcise segmentering sikrer, at budskabet når ud til målgruppen og minimerer spildeksponeringer. Desuden kan de digitale videoannoncer frekvensstyres og annoncørerne betaler kun når videoannoncen rent faktisk bliver set. Alt i alt er de digitale videoannoncer altså et utrolig godt alternativ til de traditionelle tv-reklamer, og derfor bliver de oftere of oftere valgt som netop det – den traditionelle tv-reklames erstatning.

Google Fiber blander the best of both worlds

Nu viser det sig så, at Google kan være på vej til at revolutionere mediebranchen. For hvad der før kun har været muligt med digital videoannoncering, kan i den nærmeste fremtid også blive en realitet for tv-reklamer: Google har nemlig iværksat en test af en ny type af tv-reklamer, der tager alle de fordele, der netop nu kun er ved digital videoannoncering, og overfører dem til fremtidens tv-reklamer.

Google Fiber muliggør en-til-en tv-reklamer

Helt enkelt bliver denne nye type af tv-reklamer leveret digitalt gennem Googles eget fibernet og de vises under de eksisterende reklamepauser sammen med de ”almindelige” tv-reklamer. Men til forskel fra almindelige tv-reklamer vil de nye fiber-tv-reklamer blive matchet den enkelte seers geografiske placering, typen af program der bliver set, og seerens overordnede tv-forbrug, hvilket jo altså giver annoncørerne mulighed for at segmentere målgruppen lige så nøjagtigt, som det kan lade sig gøre med de digitale videoannoncer. Og præcist som med digitale videoannoncer betaler annoncørerne på Google Fiber kun for de reklamer, der rent faktisk bliver set.

Fra Kansas-test til virkelighed

Med denne nye teknologi har Google muligvis revolutioneret mediebranchen, for det ikke svært at forestille sig, at tv-stationernes nuværende TRP-afregningsmodel vil få alvorlig konkurrence, hvis det viser sig, at Google kan få udbredt denne form for annoncering. Og selvom der i øjeblikket kun er tale om tests udført i Kansas (USA), og at teknologien indtil videre kræver, at brugeren ser tv via en Google Fiber-boks, så kan udviklingen måske pludselig springe et par gear over, hvis Google kan udnytte andre distributionsmuligheder, der overflødiggør tv-boksen - som f.eks. Smart TV-teknologi - efterhånden som fibernetværk bliver mere og mere udbredt.

Til de kritiske røster, der stiller spørgsmålstegn ved både mængden af reklamer såvel som privatliv, dataindsamling og etik, siger Google om deres nye annonceringsform, at der ikke vil komme flere reklamer - reklamerne vil blot være mere målrettede for at sikre relevans for seerne. Desuden kan seere, der ikke ønsker at modtage segmenterede reklamer, fravælge dem som en del af indstillingerne på Google Fiber-boksen, og så vil seerne bare se almindelige tv-reklamer, sådan som de altid har gjort.